Til efteråret kommer strikkeentusiaster fra hele landet igen til Tønder Kommune for at deltage i strikkefestivalen Masker i Marsken. Og Emanuel i Skærbæk er også denne gang klar med tilbud om gode kulturelle oplevelser både til festivaldeltagerne og alle andre interesserede.
Masker i Marsken 2025 finder sted i dagene 24.-26. oktober og byder på et væld af udstillinger, workshops, foredrag og events om strik.
Gennem alle årene siden starten i 2022 har Emanuel samarbejdet med festivalen, og i år tilbyder vi både fredag den 24. og lørdag den 25. oktober en hyggelig aften med en god blanding af mad, musik, fællessang og fortælling. Om eftermiddagen søndag den 26. oktober er der sangcafé, hvor en gruppe mænd, der IKKE kan strikke, vælger og fortæller om dagens sange.