Spring til indhold
Hjem » Arrangementer » Mad – Musik m.m.m. i Emanuel – Lørdag

Mad – Musik m.m.m. i Emanuel – Lørdag

25. okt. 2025 | 18:00 - 21:30




Ved strikkefestivalen Masker i Marsken 2025 er Kulturhus Emanuel i Skærbæk igen ramme om gode oplevelser med mad, musik, korsang, fortælling og masser af fællessang.

Vi glæder os til at byde både strikkere, strikkeledsagere og andre interesserede velkomne til arrangementet ”Mad – Musik m.m.m. i Kulturhus Emanuel”.

  • Kom og hør koret Sing’n Swing synge rytmisk musik, der swinger og skaber stemning
  • Glæd jer over pianisten og musikunderviseren Mats Rudklints formidable klaverspil
  • Syng med på en række udvalgte sange med fællestemaet ”Havet omkring Danmark”
  • Hør Tove Tersbøl fortælle om Emanuel og bygningens udvikling fra dansk frimenighedskirke i den tyske tid til et alsidigt kulturhus funderet på et stærkt frivilligt engagement
  • Nyd de sønderjyske specialiteter Kong Fiddes Livret med brø’tårt til dessert

Og tag bare strikketøjet med til en hyggelig og afvekslende aften i Skærbæk.

Aktiviteter i Kulturhus Emanuel har været en fast del af Masker i Marsken siden starten i 2022. Publikum er en god blanding af strikkeentusiaster fra hele landet og folk fra lokalområdet. Det har været nogle hyggelige og afslappede aftener med alsidig underholdning, god stemning og en masse snak hen over bordene. Lokalerne er selvfølgelig pyntet festligt op med strikkede blomster og farverige pomponer fremstillet af lokale strikkere.

   


Mad - Musik m.m.m. i Emanuel - Lørdag
ALLE ARRANGEMENTER

Parkering ved Emanuel

På parkeringsområdet ved Emanuel på Tøndervej 38a er der plads til ca. 20 biler, og på den modsatte side af Tøndervej er der tre parkeringsbåse lige over for Emanuel.

Ved botilbuddet Rosenvænget på Tøndervej 47 er der yderligere 20 parkeringspladser til rådighed.

Mellem Emanuel og Rosenvænget er der ca. 300 meter.