14. okt. 2023 | 20:00Vi glæder os rigtig meget til at præsentere den unge fremadstormende Tønder-musiker Kasper Buch med band i Emanuel. Sangeren, sangskriveren og guitaristen Kasper Buch har virkelig slået sit navn fast på den danske folkemusikscene. Inden for kort tid har Kasper modtaget to musikpriser, spillet mere end 400 koncerter rundt om i ind- og udland og indtaget nogle af de største folkemusikscener herhjemme. På sin omfattende 2023-turné rundt i landet lægger Kasper heldigvis også vejen forbi Skærbæk i efteråret. På DR P4 har Kasper ofte kunnet høres med singlerne “Point This Ship” og seneste udgivelse “Holding On”. Og mon ikke vi bl.a. får disse to numre at høre i Emanuel lørdag den 14. oktober. Opvarmningskoncert I kan ikke alene glæde jer til at opleve Kasper og hans band på scenen i Emanuel denne lørdag aften. I kommer også til at møde den sønderjyske sangskriver og musiker Jesper Gloor, der er frontfigur i bandet J/SP/R. Sammen med bandets guitarist, Kiehn Ærensgaard, vil Jesper varme op til Kaspers koncert med et udvalg af sange fra bandets repertoire bestående af folk-, rock- og popmusik. Dørene åbnes kl. 19. Fra kl. ca. 19.40 varmer Jesper Gloor og Kiehn Ærensgaard op, og kl. 20 går Kasper og hans band på. ![]() | |
ALLE ARRANGEMENTER |
![]() |
Hjem » Arrangementer »