01. jun. 2022 | 19:30Skærbæk Egnskor holder 40 års jubilæumskoncert i Emanuel onsdag d. 1. juni. Det er i sig selv en stor dag, når et kor runder de 40 år, og det er en ”særlig milepæl” i dette tilfælde, hvor kor og dirigent har holdt sammen i 40 år. Koncertprogrammet indeholder både gamle kendinge fra de 40 år – men også nye numre er på programmet. Bl.a. fremfører koret sammen med orkester en HC Andersen-kantate med tekster af HC Andersen og Jens Rosendal og sat i musik af Erik Sommer. Lige siden starten i 1982 har koret holdt koncerter i Emanuel – adventskoncert og sommerkoncert – så denne koncert er den fyrreogtyvende i rækken. Skærbæk Egnskor har sunget i så og sige samtlige kirker i radius af 40 km. fra Skærbæk. Dertil kommer koncerter i forbindelse med rejser i ind- og udland, hvor Polen og Sydafrika er længst væk. Sangerne glæder sig til at synge for et veloplagt publikum ved denne jubilæumskoncert og ser med spænding frem til denne særlige koncert. Dørene åbner kl. 18.30 | |
ALLE ARRANGEMENTER |
Hjem » Arrangementer »