Spring til indhold
Hjem » Arrangementer » Koncert med Kajsa Vala

Koncert med Kajsa Vala

29. apr. 2022 | 20:00




Koncert i Emanuel med Kajsa Vala

 

Kajsa Vala har slået sig fast på den danske musikscene, som en af de få der mestrer Americana genren. En genre der ellers sjældent lykkes for andre end amerikanerne selv. Med en islandsk mor og en dansk far trækker Kajsa Vala også på de skandinaviske rødder, men hun har boet og arbejdet som sangskriver i Nashville. Kombinationen af det skandinaviske og amerikanske er rødderne i Kajsas helt egen Americana / Scandinavia-lyd.

Kajsa Vala er derudover en fremragende tekstforfatter, en sanselig vokalist og en guitarist, der virkelig mestrer sit instrument, fra akustisk og dobro til en stærk, tung elguitar. Hendes musik er blevet beskrevet som ”en vidunderlig blanding af rock, folk og country med en snert af nordisk melankoli over sig”.

I starten af 2022 udkom Kajsa Valas nyeste album ”When Are We Out Of The Woods”.

Hun udgav i 2016 albummet Kajsa Vala og i 2018 Tomorrow is not lost, og på www.kajsavala.dk kan du finde smagsprøver fra de to på Kajsa Valas rige, smukke stemme og stærke, udtryksfulde musik.

I et lille udpluk af anmeldelser kan man læse:

”Skønt, skønt album fra Kajsa Vala. .. Det vrimler med gode numre. Fantastisk at dette lille land rummer en sangskriver og guitarist som Kajsa Vala” (Pov.international 2022).

”Flot nyt fra stort singer – songwriter – talent” (Gaffa 2018)

”En ung kvindelig kunstner med en raffineret lyrisk åre, en på en gang stærk og sårbar sangstemme og et kompositorisk/instrumentalt overskud – teknisk såvel som kunstnerisk” (Gaffa 2018)

”Overlegne Kajsa Vala overvinder alt” (Gaffa 2017, Spotfestival)

Mon ikke der venter os en meget stor musikalsk oplevelse, når Kajsa Vala er gæst i Emmanuel fredag den 29. april, hvor vi får en blanding af nye og gamle sange i intime musikalske rammer.

Dørene åbner kl. 18.30.

Billetter kan købes på: https://ticket.livebackend.com/sonderborghus/e/kajsa-vala-solo/


Koncert med Kajsa Vala
ALLE ARRANGEMENTER

Parkering ved Emanuel

På parkeringsområdet ved Emanuel på Tøndervej 38a er der plads til ca. 20 biler, og på den modsatte side af Tøndervej er der tre parkeringsbåse lige over for Emanuel.

Ved botilbuddet Rosenvænget på Tøndervej 47 er der yderligere 20 parkeringspladser til rådighed.

Mellem Emanuel og Rosenvænget er der ca. 300 meter.