26. mar. 2023 | 09:30 - 15:30Film i Sønderjylland Højskoledagen 2023 har Film i Sønderjylland som tema, og du kan bl.a. møde filminstruktør Frelle Petersen og filmkenderen Emil Møller Christensen fra Skærbæk. Se hele programmet her: Kl. 09.30 Morgensang – Filmmelodier i Højskolesangbogen ved Tove Tersbøl Kl. 10.00 Kaffe og rundstykker Kl. 10.30 Filminstruktør og manuskriptforfatter Frelle Petersen fortæller om sine sønderjyske film ”Onkel” og ”Resten af livet”. Måske hører vi også lidt om hans næste sønderjyske film. I 2020 vandt filmen Onkel en Bodil for bedste filmmanuskript og i 2019 en filmpris på den internationale filmfestival i Tokyo. Frelle kommer fra Aabenraa, og filmene foregår på klingende sønderjysk Kl. 12.00 Frokost Kl. 13.00 Emil Møller Christensen – født og opvokset i Skærbæk – har fra tidlig ungdom interesseret sig for ældre danske film, som han for 10 år siden holdt sit første foredrag om i Emanuel. Denne gang fortæller Emil om danske film optaget i Sønderjylland før 1970. Emil studerer ved Københavns Universitet og har en kæmpestor viden om film og er en virkelig god fortæller. Kl. 14.15 Kaffe Kl. 14.45 Gamle filmmelodier – Vi afslutter højskoledagen med at synge go’e gamle filmmelodier med minder, humør og sjov. Kl. 15.30 Farvel og på gensyn til næste år Højskoledagen arrangeres i fællesskab af Grænseforeningen, Foreningen Norden, Historisk Forening og Emanuel. ![]() | |
ALLE ARRANGEMENTER |
![]() |