Spring til indhold

Den lille pige med svovlstikkerne

20. nov. 2022 | 14:30




Den lille pige med svovlstikkerne
– den helt vildt sørgelige historie

Mon ikke de fleste af os allerede som børn har stiftet bekendtskab med og måske fældet en tåre over H. C. Andersens smukke og samtidig så sørgelige historie om den lille fattige pige med svovlstikkerne.

Her i Emanuel skal vi møde en udgave af eventyret, der i en blanding af tekst og bevægelse, dans og teater bliver til både rørende, tankevækkende og komiske historier og billeder om fattigdom, der jo desværre også er aktuelt i dagens Danmark. Og den dansende stegte gås, der springer fra bordet og er helt rundt på gulvet, snydes vi heller ikke for.

I Apollo Teater og performance kunstneren Erik Polds udgave får historien om den lille fattige pige, der til sidst dør af kulde, et twist med masser af lune, poesi og komik.

Apollo Teater har modtaget Red Barnets årlige pris for forestillingen.

Den varer ca. 45 minutter og er en familieforestilling, der især henvender sig til de 5 – 11 årige.

De medvirkende er:

Helena Hertz Melkjorsen, danser

Niels Jørgensen, skuespiller

Erik Pold, instruktør

Rebecca Arthy, scenografi

Jens Berents Christiansen, komponist

Jane Rasch, dramaturgisk konsulent

Sådan skrev Monna Dithmer i Politiken om forestillingen:

”De skægge indslag gør det vildt sørgelige til at bære, og samtidig bliver stumper af eventyret sat i relation til den aktuelle fattigdomsdiskussion, hvor en drøm om en Nintendo for nogle børn i dag kan være lige så meget af et illusorisk drømmesyn.”

Vil du læse mere om, hvad anmeldere har sagt om forestillingen, kan du gå ind på dette link:

https://apolloteater.dk/den-lille-pige/den-lille-pige-2.html


Den lille pige med svovlstikkerne
ALLE ARRANGEMENTER

Parkering ved Emanuel

Parkeringsmuligheder.

Der er plads til ca. 20 biler ved Emanuel (billede 1)

På hovedvejen over for Emanuel i nordgående retning er der tre parkeringsbåse (billede 1)

Der er yderligere 20 parkeringspladser ved Rosenvænget ca. 300 meter syd for Emanuel (billede 2)

 

 

Billede 1
Billede 2