Spring til indhold
Hjem » Arrangementer » Caféeftermiddag med Lars Bollerslev

Caféeftermiddag med Lars Bollerslev

15. jan. 2023 | 14:00




Caféeftermiddag med Lars Bollerslev

Nu kan vi igen glæde os til en spændende caféeftermiddag her i Emanuel, hvor vi søndag den 15. januar får besøg af en gammel skærbækdreng. Kunstmaleren Lars Bollerslev kommer og fortæller om sit arbejdsliv, og hvordan livet har formet sig, efter han forlod byen.

Lars Bollerslev er født i 1973 og voksede op i Skærbæk ved Ballummarsken. Han bor og arbejder i dag i atelieret i Øster Vedsted ved Ribe. Lars Bollerslev er beskrevet som Marsken og Vadehavets maler, som er optaget af vejrets skiften og dets indvirkning på naturens farveklang. Det omfatter både de tunge efterårsfarver og sommerens generøse og poetiske farvepragt.

Listen med steder, hvor Lars Bollerslev har udstillet, er lang og bevæger sig langt omkring. Og nu får vi chancen for at nyde hans billeder også her, for i forbindelse med caféeftermiddagen er der åbning på en udstilling af Lars Bollerslevs billeder, som kommer til at hænge nogle måneder i Emanuels lille sal.

Lars Bollerslev er også forfatter til kunstbogen ”Dage med Markmandshuset”, hvor han i tekst og billeder beskriver et hjemstavnsmotiv, Markmandshuset, som er det sidste levn fra Misthusum, en landsby friserne etablerede nord for Ballum Kirke i 1300-tallet.

Tom Jørgensen har i Kunstavisen beskrevet Lars Bollerslevs billeder:

Lars Bollerslevs malerier fremstår lige så fysisk nærværende og knudrede, som den jord, der skildres. Markmandshuset og de tunge våde marker og enge, der omgiver det, vises sammen med den store altomfattende horisont i solskin og regn, i slud og blæst og under indtryk og påvirkning af alle fire årstider i malerier, som trænger sig ind under huden på beskueren”.

Lars Bollerslev har foruden selv at male og at skrive også undervist, bl.a. i et billedkunstforløb, ”Guldægget”, med særligt begavede børn i Tønder Kommune og på Sommerkunstskole i Oksbøl med elever fra Billedskolerne i Ribe Amt, Norge og Letland.


Caféeftermiddag med Lars Bollerslev
ALLE ARRANGEMENTER

Parkering ved Emanuel

På parkeringsområdet ved Emanuel på Tøndervej 38a er der plads til ca. 20 biler, og på den modsatte side af Tøndervej er der tre parkeringsbåse lige over for Emanuel.

Ved botilbuddet Rosenvænget på Tøndervej 47 er der yderligere 20 parkeringspladser til rådighed.

Mellem Emanuel og Rosenvænget er der ca. 300 meter.