Skip to content

Brug af huset

Praktiske oplysninger ved brug af huset

Hvad skal jeg nu huske, når jeg lejer huset?

Her er svar på alle mulige spørgsmål. Synes du alligevel, at der mangler noget, så fortæl os det endelig. Vi vil gøre vores bedste for at få det hele med.

Nøgle:
Nøglen udleveres af og afleveres til Lis Jønsson.

Vejledninger:
Lys i entré og over fordør tændes i entréen.
Lys i sal tændes under trappen ligesom ventilationsmøllen.
Lysanlægget i loftet betjenes ovenpå.
Følg vejledninger, som er ophængt, i forbindelse med brug af opvaskemaskine, kaffemaskine m. m.

Viskestykker/håndklæder:
Emanuels viskestykker og håndklæder må gerne benyttes; de vaskes af lejer og afleveres til Lis.

Stole:
stables i enheder på 6 og sættes i kanten af salen mod murene.
Bloker ikke døren under trappen – bag den sidder lyskontakten, og der står også en stolevogn.

Borde:
Bordene står i vinduessiden og ved indgangen.
Læg aldrig bordene oven på hinanden – lad dem stå på benene og lad dem ikke røre radiatorerne.

Rengøring:
Huset afleveres rengjort.
Alle gulve vaskes – regler for gulvvask læses på indersiden af døren til rengøringsskabet.

Håndtering af affald:
Pak skraldet, så det fylder mindst muligt i affaldscontaineren.
Læg flasker i flaskecontainer og dåser i dåsecontainer.

Aflevering:
Du hæfter for evt. ødelæggelser, herunder også ituslået service.
Der betales 10 kr. pr. enhed kop/tallerken/o.s.v.)Oplys selv herom til Lis ved aflevering af nøglen.

Er huset ikke rengjort efter reglerne, opkræves der 200 kr. pr. efterfølgende rengøringstime.

Gennemgå følgende tjekliste før du afleverer huset:

Er alle gulve støvsuget/fejet? Husk også scenen.
Er også spildt stearin fjernet?
Er Er alle gulve vasket?
Er service placeret rigtigt? Se indersiden af køkkenskabene.
Er toiletter og håndvaske rene?
Er alle borde tørret af?
Er ovnen gjort ren?
Er køleskabet gjort rent?
Er komfuret gjort rent?
Er der løbet kaffe ned i skabe under kaffemaskinen?
Er opvaskemaskinens bundprop i klemme, så lågen er åben?
Er fryseren slukket og lågen åben?
Er stolene stablet – 6 i hver stabel?
Er døren under trappen fri, så man kan komme derind?
Er alle radiatorer stillet på 2?
Er bordene stillet på benene uden at røre radiatorerne?
Er skraldet pakket godt og kommet i affaldscontaineren?
Er der ikke plads i containeren, stil lukkede sække i køkkenet – dem fjerner vi.
Er tomme flasker og glas lagt i flaskecontainer?
Er dåser lagt i dåsecontainer?
Er klaveret anbragt, så det ikke står op ad en radiator?
Er der opryddet og rent ovenpå?
Er der glemte ting i garderoben eller andre steder?
Er cigaretskodder og andet affald samlet op udenfor?
Er der gået noget i stykker? Så oplys det til Lis.

Kan du sige ja til alle disse spørgsmål?
Så har du afleveret huset fint!

Vi håber, du har haft en god fest/et godt arrangement i huset, og vi siger tak for samarbejdet.

Venlig hilsen fra bestyrelsen

 

Emanuelskirken blev bygget som dansk frimenighedskirke i 1909. Efter genforeningen i 1920 var grundlaget for kirkens eksistens en anden, men den fortsatte som frimenighedskirke frem til 1979. Menigheden var gennem årene blevet mindre og mindre, og til sidst var der ikke længere grundlag for at fortsætte som kirke. Den sidste gudstjeneste blev høstgudstjenesten i 1979 – fotos herfra kan ses i køkkenet.

Der var store spekulationer og diskussioner om, hvad huset skulle bruges til, men i 1986 overtog foreningen Emanuel bygningen, og huset har siden da fungeret som byens kultur- og forsamlingshus.
Der afholdes f.eks. koncerter, teaterforestillinger og sangaktiviteter; p. gr. a. rummets fine akustik er det meget velegnet til koncerter, og det fine gamle rum har gennem årene været rammen om mange familiefester.

Bygningen er altså over 100 år gammel, og det glæder os, når brugerne behandler det med omtanke og passer godt på det.

I august 2013 blev foretaget den seneste store restaurering af salen – hvor der bl.a. blev lagt et nyt egetræsgulv.

Mange frivillige har brugt mange timer på at sætte huset i stand, og der bruges til stadighed kræfter og penge på at bevare og forbedre det – både ude og inde.

Al arbejde i Emanuel er ulønnet og udføres af frivillige.
Har du tid og lyst til at give en hjælpende hånd, har vi altid plads til en hjælper mere. Jo flere vi er, jo nemmere er det for den enkelte.

Måske har du fået lyst til at støtte huset med et medlemskab af foreningen Emanuel. Se mere om det her: Medlemskab