Skip to content

Aktivitetskalender

Aktivitetskalenderen viser aktiviteter lang tid frem – og den bliver løbende opdateret.

Der er for mange aktiviteters vedkommende forsalg af billetter på hjemmesiden under fanebladet kontakt/billetsalg.
Her kan du også kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om.
 
Parkering v Emanuel på linket kan du se forslag til parkeringsmuligheder ved Emanuel.
 
Læs om den ugentlige sangaktivitet Fællessang her: Oplysninger om Fællessang

Event Information:

  • fre
    18
    sep
    2020

    Running Dinner

    Kl. 17.30279 kr. alt inkl.

    Så er vi klar til Running Dinner fredag den 18. september 2020 med start kl. 17.30 i Emanuel!

    Her byder vi på en velkomstdrink, hvorefter gæsterne trækker lod om, hvor de parvis skal spise forret, hovedret og dessert. 10 værtspar fordelt over hele byen står klar til at byde deres gæster velkommen. Ligesom gæsterne ikke ved, hvor de skal spise, ved værterne heller ikke, hvem de får besøg af!

    Efter forretten bevæger gæsterne sig videre til næste værtsfamilie – igen uden at vide, hvad menuen er og hvem, der skal spises sammen med.
    Tilsvarende sker i forbindelse med desserten, og til sidst mødes alle gæster og værter i Emanuel til fælles hygge.
    Prisen er 279 kr. pr. person for velkomstdrink, forret, hovedret, dessert - alt med drikkevarer - og afslutning i Emanuel.

    Tilmelding til dette hyggelige arrangementer foregår parvis, og parret følges ad hele aftenen. Man bestemmer selv, hvem man vil danne par med - en ægtefælle, nabo, søster, ven eller andet.

    Der er alene 12 billetter til salg, idet de øvrige 48 billetter blev solgt i forbindelse med, at arrangementet skulle have fundet sted i marts - men så kom Corona....

    Tøv derfor ikke for længe med at købe billetter!
    Link til billetkøb: Running Dinner

    Vis detaljer