Skip to content

Aktivitetskalender

Aktivitetskalenderen viser aktiviteter lang tid frem – og den bliver løbende opdateret.

Der er for mange aktiviteters vedkommende forsalg af billetter på hjemmesiden under fanebladet kontakt/billetsalg.
Her kan du også kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om.
 
Parkering v Emanuel på linket kan du se forslag til parkeringsmuligheder ved Emanuel.
 
Læs om den ugentlige sangaktivitet Fællessang her: Oplysninger om Fællessang

Event Information:

  • tors
    01
    feb
    2018

    Drones & Bellows

    19:30Pris: 150 kr.

    For fire år siden spillede Drones & Bellows i Emanuel. Det var en forrygende fejende og festlig aften, som vi ikke har glemt. Desværre kom der ikke mange gæster den aften – men de, der kom, fik en meget stor oplevelse. Derfor har Emanuel i samarbejde med Vadehavsmusik igen inviteret dette fantastiske orkester – og denne gang forventer vi mange gæster.

    Drones & Bellows kommer fra Tønder, og orkesterets store styrke ligger i at formidle en næsten uudtømmelig spillelyst til publikum. Drones & Bellows skaber lydbilleder gennem ved at blande forskellige instrumenter, og det er betagende at se, hvor mange instrumenter hvert enkelt bandmedlem mestrer. Lydbilledet ændrer sig ikke kun imellem numrene men også i de forskellige numre, blandt andet gennem brugen af de mange forskellige instrumenter.

    Drones & Bellows inspiration er hentet i den keltiske tradition og her fortrinsvis den skotske, men bandet spiller også en række egne kompositioner og er heller ikke bleg for at hente inspiration i både Finland og Spanien

    Danmark og Skotland har altid været nære naboer. Tilbage i tiden før motorvejene, da det var havet der bragte folk sammen, var der en livlig trafik imellem Skotland og Danmark. Den danske salmeskriver Thomas Kingo’s far var en skotsk væver fra Crail på halvøen Fife. Bothwells tur til Danmark var ingen undtagelse.

    Thomas Riis skrev en bog med titlen Should auld Acquantance be forgot hvori han massivt beskriver den tætte kontakt imellem Skotland og Danmark før i tiden. Skotter har altid følt sig hjemme i Danmark og danskere har ofte følt det samme. Drones & Bellows følger blot dette slægtsskab.

    En god cocktail af traditionel skotsk musik og melodier komponeret sidste år blandet på med skandinaviske harmonier og rytmer giver deres musik en umiskendelig nordisk feel.

    Folk har fødder ikke rødder sagde Salman Rusdie. Og folk bevæger sig. Og finder nye rødder.

    Drones & Bellows musik er et levende bevis på den kreativitet, som bevægelse kan medføre.

    Vis detaljer