Skip to content

Aktivitetskalender

Aktivitetskalenderen viser aktiviteter lang tid frem – og den bliver løbende opdateret.

Der er for mange aktiviteters vedkommende forsalg af billetter på hjemmesiden under fanebladet kontakt/billetsalg.
Her kan du også kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om.
 
Parkering v Emanuel på linket kan du se forslag til parkeringsmuligheder ved Emanuel.
 
Læs om den ugentlige sangaktivitet Fællessang her: Oplysninger om Fællessang

Event Information:

  • søn
    09
    okt
    2016

    Caféeftermiddag med Rigmor Madvig Sørensen

    Kl. 14.30Pris: 60 kr. inkl. kaffebord.

    RigmorRigmor Madvig Sørensen har oplevet meget i sit liv - det giver hun nu videre i sin erindringsbog og i et foredrag i Caféen i Emanuel søndag d. 9. okt. kl. 14.30.

    Den 12. april 2015 udkom erindringsbogen ”Min rejse gennem livet – en mosaik af minder” af Rigmor Madvig Sørensen.

    Rigmor Madvig Sørensen har beskrevet ikke blot sit eget liv, men hun har også gennem breve og optegnelser givet et indblik i sine forældres og bedsteforældres samt øvrige familiemedlemmers tanker, liv og levned.

    Rigmor Madvig Sørensen blev født for 78 år siden i Rejsby. Hun levede sin ungdom i Skærbæk, hvor hun tjente hos forskellige handlende.

    Bogen er rig på oplysninger og detaljer af lokalhistorisk interesse fra området, hvor hendes fars familie har boet i generationer.

    "Min far, Søren Sørensen, var kendt under navnet ”Lille Søren Sanger”, da han havde en fantastisk flot sangstemme, som han gerne luftede. Han var også kendt som handelsmand, der købte og solgte stort set alt," fortæller Rigmor Madvig Sørensen, som er glad for, at kunne give det videre, som hun har oplevet i sit eget liv.

    Rigmor ser i bogen tilbage på en barndom præget af økonomisk utryghed og faderens hang til de våde varer. Barndommen er dog også rig på gode minder om fisketure, udflugter og moderens flid. Bogen henvender sig især til folk, der har lokal tilknytning til Skærbæk-Rejsby-Ribe-Varde-området, hvorfra Rigmor deler tildragelser og oplevelser fra sit liv. Alt er krydret med fine beskrivelser af lokale folk og særlinge samt Rigmors dagligdag.

    Rigmor glæder sig til at holde foredraget i Skærbæk, hvor hun havde sin grønne ungdom.

    Bogen kan lånes på biblioteket og den kan købes hos landets boghandlere - den vejledende udsalgspris er kr. 200,-Rigmor 2

    Vis detaljer