Skip to content

Aktivitetskalender

Aktivitetskalenderen viser aktiviteter lang tid frem – og den bliver løbende opdateret.

Der er for mange aktiviteters vedkommende forsalg af billetter på hjemmesiden under fanebladet kontakt/billetsalg.
Her kan du også kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om.
 
Parkering v Emanuel på linket kan du se forslag til parkeringsmuligheder ved Emanuel.
 
Læs om den ugentlige sangaktivitet Fællessang her: Oplysninger om Fællessang

  • ons
    10
    feb
    2021
    Kl. 18.30

    Svend Erik Ravn holder festtalen og Skærbæk Egnskor synger bl. a. "Forbudte sange"

    Vis detaljer
  • søn
    21
    mar
    2021
    Kl. 9.30 - 16.00Pris -inkl. mad og drikke - 375 kr.

     

     

     

     

     

     

    HØJSKOLEDAG
    Søndag d. 21. marts 2021 kl. 9.30 - 16.00
    med temaet ”Genforening”

    09.30 Kaffe og rundstykke
    10.00 Morgensang- De forbudte sange v./ Tove Tersbøl
    Højskolesangbogen vil blive flittigt brugt dagen igennem

    10.30 Henriette Jessen, formand for Den Nordslesvigske
    Kvindeforening – den attende i rækken - fortæller om
    foreningens spændende historie siden dannelsen i 1907.
    12.00 Frokost
    13.00 Frode Sørensen er født og opvokset i Toftlund. Han er
    fmd. f. Sprogforeningen, tidl. skatteminister og tidl.
    byrådsmedlem i Sønderborg m.m. En glimrende fortæller
    holder foredraget: ”Krig – Fred – Genforening”
    14.30 Kaffe
    15.00 Koncert på en gammel grammofon fra 1920
    Lars Bang Andersen, som arbejder på Roskilde Dampradio,
    spiller tidens musik på den gamle grammofon. Desuden fortæller han om,
    hvordan den sønderjyske genforening prægede Roskildes foreningsliv. Sin viden
    har han fra læsning af gamle Roskilde Dagblade fra genforeningsårene.
    16.00 Farvel og på gensyn til næste år.

    Billetkøb til Højskoledagen

    Dagen arrangeres i et samarbejde mellem:
    Emanuels Café
    Foreningen Norden TST
    Grænseforeningen
    Historisk Forening
    Tidens Kvinder

    Vis detaljer
  • ons
    05
    maj
    2021
    Kl. 11.30

    På mindetavlen foran genforeningsstenen står: 

    Skærbæk Sogn satte dette minde for Johan Nielsen og Hermann Svendsen, der faldt i frihedskampen 5. maj 1945. Æret være deres minde.

    Hvert år holder Historisk forening en højtidelighed ved mindebrønden kl. 11.30 - det tidspunkt, de to blev skudt.

    Årets taler, som i 2021 er kommunalbestyrelsesmedlem Anette Abildgaard Larsen fra Lydersholm, lægger en buket ved mindetavlen, og vi synger "Altid frejdig, når du går".

    Under højtideligheden er der fanevagt.

    Herefter går de fremmødte i Emanuel for at høre tale og drikke en kop kaffe med en småkage til. Vi synger "En lærke letted" og "I Danmark er jeg født".  Arrangementet tager en lille times tid.

    På grund af Coronasituationen blev der holdt mindehøjtidelighed for en mindre gruppe i 2020. Arrangementet blev optaget på video af Tommy B. Nielsen og lagt ud på Facebook, hvor det blev delt over 500 gange. Her følger videooptagelsen. Video fra mindehøjtideligheden i 2020

    Vis detaljer