Skip to content

Aktivitetskalender

Aktivitetskalenderen viser aktiviteter lang tid frem – og den bliver løbende opdateret.

Der er for mange aktiviteters vedkommende forsalg af billetter på hjemmesiden under fanebladet kontakt/billetsalg.
Her kan du også kontakte os, hvis der er noget, du er i tvivl om.
 
Parkering v Emanuel på linket kan du se forslag til parkeringsmuligheder ved Emanuel.
 
Læs om den ugentlige sangaktivitet Fællessang her: Oplysninger om Fællessang

  • tors
    18
    jan
    2018
    Kl. 19.30

    Erik Toft vil fortælle om det preussiske matrikelsystem, som blev i Sønderjylland fra 1867-2004.

    Vis detaljer
  • søn
    21
    jan
    2018
    Kl. 14.30Pris: 40 kr.

    Spørge Jørgen
    Børneteater for de 3-8-årige
    Nu skal jeg fortælle dig om Jørgen!
    Jørgen var en temmelig artig dreng
    men han plaged’ alle med sin spørgen
    fra han vågned’ til han gik i seng.
    Nysgerrighed og børn hænger sammen som strømpe og fod og hånd i handske. Nysgerrighed er menneskets medfødte trang til at undersøge ting nærmere, som samtidig betyder, at vi lærer, udvider vores horisonter og bliver klogere på os selv, andre og verden som sådan.
    Hos børnene udløser nysgerrigheden i en årrække en næsten endeløs række af spørgsmål om stort og småt. Spørgsmål det er nemt at svare på, og spørgsmål, der selv for meget kloge voksne, er ganske komplicerede. Spørgsmål, hvor forestillingerne om svarmulighederne er det sjoveste og spørgsmål, hvor selve svaret er et spørgsmål i sig selv.
    hvorfor har en mu ko ingen vinger
    hvorfor siger den mu, og ikke vov
    hvorfor sidder neglen på min finger,
    hvis den sad på næsen var det sjovt
    hvorfor sidder øjet ikke i nakken
    hvorfor er jeg ikke blevet en kat
    hvorfor kan min støvle ikke snakke
    hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat.
    Spørge Jørgen er en forestilling for børn mellem 3-8 år og deres voksne. Den kredser om de mange finurlige spørgsmål, børn kan stille deres forældre, men også om de mindst lige så finurlige spørgsmål vi voksne kan stille til vores børn.
    En forestilling om nysgerrighed, opdagertrang og om livets store spørgsmål i børnehøjde.
    Medvirkende: Signe Barfoed & Anders Cornelius Zoffmann

    Vis detaljer
  • søn
    28
    jan
    2018
    Kl. 14.30Pris: 60 kr. inkl. kaffebord

    Wickie Iversen er 32 år og født og opvokset her i Skærbæk.

    Hun har gået på Skærbæk Kommuneskole efterfulgt af Realskolen, og gymnasietiden blev tilbragt i Tønder.

     

    I 2004 modtog hun Dronning Ingrids Rejselegat samt et Rotary stipendiat, som gjorde det muligt at rejse et år til Georgia i USA og studere på universitetet der.

    Det lagde kimen til en umættelig rejselyst, der blandt andet har bragt hende til størstedelen af Mellem- og Sydamerika, Haiti og Iran.

    I 2006 startede hun på Danmark Journalisthøjskole i Aarhus og her stod det hurtigt klart, at det var tv-mediet hun brændte for.

    I 2007 fik hun en praktikplads på TV2 Nyhederne i Odense.

    De seneste 10 år har hun arbejdet som tv-reporter på henholdsvis DR og TV2 - både foran og bagved kameraet. Senest på TV2 Nyhederne og TV2 NEWS i København.

    Her har hun dækket alt lige fra snestorm til statsbesøg og folketingsvalg.

    Hun bor idag i Brønshøj i udkanten af København med sin kæreste og 9 måneder gamle datter, Vilde.

    Til caféeftermiddagen vil hun fortælle om livet som tv-reporter i hovedstaden og hvad det har betydet at komme fra en 'lille' by i det sønderjyske. Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål.

     

     

    Vis detaljer
  • man
    29
    jan
    2018
    Kl. 16.45 - 18.30Pris: Voksne: 60 kr. Børn 3-12 år: 30 kr. Under 3 år: gratis

    ”Spis-sammen” er et begreb, der specielt henvender sig til børnefamilier - MEN alle er velkomne.

    I mindre sogne er der flere steder tradition for at styrke sammenholdet ved at spise sammen.

    I Emanuel vil vi gerne styrke sammenholdet og samvær ved at arrangere ”Spis-sammen-aftener”.

    Vi holdt den første aften i oktober 2016, og det var en stor succes, som samlede flere generationer – børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Den aften blev afsæt til, at vi i 2018 arrangerer 8 ”Spis-sammen-arrangementer”.

    Idéen er, at man starter med at få en oplevelse, og derefter er der spisning, så børnene kan komme hjem i seng i ordentlig tid. Denne aften skal man ikke lave mad – vaske op og rydde væk – men blot nyde det sammen i ro og mag.

    Oplevelserne er meget forskelligartede – og på denne årets  første Spis-Sammen leder Tove Tersbøl musik, sang og dans.

    Tidsplan for aftenerne:

    16.45 – ca. 17.30 - En kulturel oplevelse

    17.30 – 18.30 - Man bespises med almindelig god mad.

    Prisen er: 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn mellem 3 og 12 år – børn under 3 år er gratis.

    Køb billet på hjemmesiden senest 3 dage før "Spis-sammen-aftenen"

    Vis detaljer
  • tors
    01
    feb
    2018
    19:30Pris: 150 kr.

    For fire år siden spillede Drones & Bellows i Emanuel. Det var en forrygende fejende og festlig aften, som vi ikke har glemt. Desværre kom der ikke mange gæster den aften – men de, der kom, fik en meget stor oplevelse. Derfor har Emanuel i samarbejde med Vadehavsmusik igen inviteret dette fantastiske orkester – og denne gang forventer vi mange gæster.

    Drones & Bellows kommer fra Tønder, og orkesterets store styrke ligger i at formidle en næsten uudtømmelig spillelyst til publikum. Drones & Bellows skaber lydbilleder gennem ved at blande forskellige instrumenter, og det er betagende at se, hvor mange instrumenter hvert enkelt bandmedlem mestrer. Lydbilledet ændrer sig ikke kun imellem numrene men også i de forskellige numre, blandt andet gennem brugen af de mange forskellige instrumenter.

    Drones & Bellows inspiration er hentet i den keltiske tradition og her fortrinsvis den skotske, men bandet spiller også en række egne kompositioner og er heller ikke bleg for at hente inspiration i både Finland og Spanien

    Danmark og Skotland har altid været nære naboer. Tilbage i tiden før motorvejene, da det var havet der bragte folk sammen, var der en livlig trafik imellem Skotland og Danmark. Den danske salmeskriver Thomas Kingo’s far var en skotsk væver fra Crail på halvøen Fife. Bothwells tur til Danmark var ingen undtagelse.

    Thomas Riis skrev en bog med titlen Should auld Acquantance be forgot hvori han massivt beskriver den tætte kontakt imellem Skotland og Danmark før i tiden. Skotter har altid følt sig hjemme i Danmark og danskere har ofte følt det samme. Drones & Bellows følger blot dette slægtsskab.

    En god cocktail af traditionel skotsk musik og melodier komponeret sidste år blandet på med skandinaviske harmonier og rytmer giver deres musik en umiskendelig nordisk feel.

    Folk har fødder ikke rødder sagde Salman Rusdie. Og folk bevæger sig. Og finder nye rødder.

    Drones & Bellows musik er et levende bevis på den kreativitet, som bevægelse kan medføre.

    Vis detaljer
  • søn
    04
    feb
    2018
    Kl. 15.30Pris: Voksne: 40 kr. Børn til og med 14 år: 20 kr.

    plakat

    Kresten har trådt sine barnesko i præstegården i Brøns, men de sko er han for længst vokset ud af, og de er udskiftet med fodboldstøvler.

    Et ødelagt knæ skulle ikke få lov til at sætte en stopper for Krestens vilje til fodbolden.

    Viljen bragte ham i mål –bogstaveligt talt!

    Danmark var et af de første lande til at deltage i den UEFA certificerede uddannelse for målmandstrænere, og Kresten var med på det første hold.

    Hør Kresten Vestesen fortælle om sit job, krydret med anekdoter fra sin hverdag blandt de store fodboldspillere i ind-og udland.

    Vis detaljer
  • lør
    10
    feb
    2018
    Kl. 18.30Pris: 150 kr. alt inkl.

    Aftenen starter med fællessang og fællesspisning, hvor der serveres karbonader med ærter og gulerødder.

     

    Aftenens festtaler er Lis Mikkelsen, som vil tale under overskriften: "Et grænseland i forandring"

    Lis Mikkelsen er uddannet lærer og har arbejdet som sådan ind til hun gik på pension.

    Hun er en meget flittig skribent, kronikør, foredragsholder m.m. ligesom hun er forfatter til flere bøger om forhold i Sønderjylland. Aftenens festtale vil uden tvivl blive interessant med Lis Mikkelsen på podiet.

    Foruden fællessang vil der være optræden af Skærbæk Egnskor.

    Aftenen slutter med kaffe og "brø'tårt"

    Billetter skal købes  senest mandag d. 6. februar! Der var udsolgt til afstemningsfesten 2017 - og vi glæder os til at se lige så mange til afstemningsfesten 2018.

    Afstemningsfesten arrangeres i et samarbejde mellem Foreningen Norden, Historisk Forening, Grænseforeningen og Foreningen Emanuel.

    Vis detaljer
  • søn
    11
    feb
    2018
    14:30Pris: 40 kr.
    Kim E. Jensen og Casper Joel hygger sig både med hinanden og tilskuerne i 'Den tårnhøje hund 2'. Foto: Børneteatret

    Klovnerier for de 3 - 8 årige.

    Der er både charme og sødt samvær mellem mand og hund i opfølgning på 'Den tårnhøje hund', som vi viste i Emanuels børneteater sidste år.

    'Den Tårnhøje Hund 2' er en hyggelig og sjov forestilling, hvor store dele af teksten er indspillet af Poul Dissing, som er med til at skabe den underfundige stemning.

    Manden nusser rundt i de stumpede bukser i det gamle sommerhus. Der skal saves brænde, og der skal vaskes op. Men hvem gider lige det, når man er taget væk fra storbyen for at dovne den. Manden gider selvfølgelig ikke, for pligter er sure.

    Med de praktiske gøremål bliver der mulighed for at optræde med klassiske klovnerier i en lind strøm, hvor ting ryger ind og ud af væggene igen og igen. Vandet vil ikke komme ud af vandkanden, kyllingen steges, til den er på størrelse med en valnød og videre i den dur.

    Det er cirkus-humor, og Kim E. Jensen har en fin, direkte kontakt med tilskuerne, som griner og morer sig.

    Casper Joel spiller den store og glade fjoget-sød vovse, klodset og klumset. Det er skægt, at det lådne kæmpedyr er bange for børn, når vi nu ved, at det plejer at være omvendt.

    Samværet mellem mand og hund er sødt ikke mindst i slutningens happy end, når manden til slut forbarmer sig og tager hunden med sig til byen.

    Vis detaljer
  • søn
    18
    feb
    2018
    Kl. 15-19Pris: Voksne - fra 14 år: 50 kr. Under 14 år: gratis


    Alle inviteres til fastelavnsfest og efterfølgende ”spis-sammen”.

    Vi starter kl. 15.00 med fastelavnsboller, hvor vi får en lille fortælling om, hvad fastelavn i Danmark er for noget. Vi har specielt inviteret integrationsborgere i Skærbæk denne dag. Vi tror, at alle gerne vil starte med at høre om, hvorfor vi egentlig fejrer fastelavn.
    Herefter går vi udenfor og slår ”katten af tønden” – opdelt i 3 grupper (mindre børn, mellemstore børn og voksne)

    Kl. ca. 17.00 er der fællesspisning, hvor vi skal have typisk dansk mad – tilberedt for alle, og vi forventer, at vi er færdige ca. kl. 19.00
    Hele arrangementet koster 50 kroner pr. voksen og er gratis for børn, men der SKAL købes billetter - også de gratis, så vi ved hvor mange, vi bliver.
    Billetter købes i Paletten v/Lis Jønsson, Nissumsgade 6, 6780 Skærbæk, 74751172 (kun kontant) eller her på hjemmesiden under punktet "billetsalg".
    Vi håber at se jer alle til et hyggeligt arrangement – gerne udklædt - denne søndag eftermiddag.

    Vis detaljer
  • søn
    25
    feb
    2018
    Kl. 09.30 - 16.30Pris: 350 kr. alt inkl. (foredrag, mad og drikkelse)

    Fem foreninger: Emanuels Café, Grænseforeningen, Historisk Forening, Foreningen Norden og Tidens Kvinder er gået sammen om at afholde en højskoledag med emnet "HUMOR"

    Det er vort mål at gøre højskoledagen til en årlig tradition.

    Kl. 09.30 Kaffe og rundstykker

    Kl. 10.00 Velkomst og morgensang v. Tove Tersbøl

    Kl. 10.30 Erik Lindsø - Humor som medicin.

    Om livsmod, livslyst og livsglæde
    Ved forfatter og kulturjournalist Erik Lindsø

    ”Det handler om at ændre mismod til livsmod, og jeg gør det ved at tage fra de muntre og give til de skuffede,” siger Erik Lindsø -  Der venter et muntert og livsbekræftende indslag i højskoledagen, hvor lattermusklerne bliver rørt, når Erik Lindsø holder foredrag.
    ”Humoren er en elastik af solidaritet og tilgivelse,” forklarer Erik Lindsø, der i foredraget anvender netop humoren til at give en kærlig opsang til dem, som han kalder de langtidsskuffede, bekymringsparate levebrødspessimister – dem, der gør verden til et alvorstungt, livstrættende sted at være.
    ”Jeg har hørt en af dem sige: ’Hvad hjælper det at være en hestehoved foran, hvis det går ned ad bakke?’ – Det er sådan et livssyn, vi må vaccinere imod.
    Erik Lindsø kommer med vaccinen.
    “Humor er det bedste værn mod stress. Med humor når vi det samme, men for nedsat tempo – vi bliver langsomme i vendingen, men hurtige i replikken,” siger Erik Lindsø.
    “Vi kan være i dårligt humør eller ikke i humør til noget, men med humor kommer vi i godt humør. Med humor kan vi vende mismod til livsmod.
    "Humoren fornyr og forynger vores livssyn. Humoren gør os finurlige og eventyrlige,” forklarer Erik Lindsø
    “Med humor får vi overskud til at drage virkeligheden i tvivl. Som Peter Plys siger: ”Folk siger ingenting er umuligt, men jeg laver ingenting hver dag.”

    Erik Lindsøs arbejdsfelt er højskolen og journalistikken. Han har været forstander på Rønshoved Højskole. De seneste ti år har han været tilknyttet Rødding Højskole. Han har endvidere været redaktør af Højskolebladet og Grænseforeningens kulturmagasin Grænsen. I flere omgange har han været tilknyttet Danmarks Radio. I dag ernærer han sig som foredragsholder og forfatter. Senest har han udgivet bøgerne ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” og ”Livet er i det mindste en historie værd.” Han er på vej med en bog om den danske sang.

    Kl. 12.00 Frokost

    Kl. 13.00 Hospitalsklovnen frk. Lakrids - humor i hospitalsklovnens arbejde

    Hospitalsklovnen frk. Lakrids arbejder på sygehuse i region Syddanmark.

    Hospitalsklovnen kan spejle barnets følelser såsom angst, vrede og magtesløshed og derved gøre dem acceptable. Hospitalsklovnen kan lave sjov med os andre – autoriteterne – og herigennem gøre dagligdagen på hospitalet mere menneskelig og overkommelig.

    Hospitalsklovnen kan, i hvert fald for en stund, lette sorgen og ubehaget og give plads til livsglæden.

    Hospitalsklovnen er ofte en kikset person, som barnet kan grine af eller skælde ud på. Men hospitalsklovnen er også en ven, som barnet kan stole på og måske tale med om emner, der kan være svære at tale om.

    Kl. 14.30 Kaffe og kage

    Kl. 15.00 Mette og Børge Solkær med Søren Iversen giver en munter og festlig koncert som afslutning på en fin dag

    Mette og Børge Solkær er kendt som fine fortolkere af nordiske, irske og skotske sange og viser, og ikke mindst er de kendt for deres livsværk Cafe Ellegaard i Stursbøl, som hver sommer for fulde huse danner rammen om en perlerække af musikoplevelser. Cafe Ellegaard blev nomineret som ”Årets Spillested” ved DMA-folk 2012.

    Mange vil kende parret fra deres optræden mange forskellige steder, bl.a. i Visemøllen på Tønder Festivalen gennem en årrække, og fra deres anmelderroste CD ”Onsdag 19.30”. Søren Iversen er en af landets fineste spillemænd. Med sit inspirerende violinspil tilfører Søren gruppens sange en ekstra dimension.

    Mette Solkær synger og spiller bas. Seminarielærer ved UC Syd Aabenraa. Driver sammen med Børge Solkær Cafe Ellegaard som spillested, hærvejsherberg og cafe/forsamlingshus.

    Børge Solkær synger, fortæller og spiller guitar. Fhv. højskolelærer på Rødding Højskole i en lang årrække.

    Søren Iversen spiller violin og fungerer som instruktør og lærer/censor ved Folkemusikuddannelsen på konservatoriet i Esbjerg. Han er 1. violinist i Iversens Kvartet og arbejder til daglig som indkøber Region Syddanmark.

    Kl. 16.30 Tak for i dag og på gensyn til næste år.

    Vis detaljer
  • søn
    11
    mar
    2018
    Kl. 14.30Pris: 60 kr. inkl. kaffebord

    Marskens Guld
    Sønderjyske sange og klange

    Gruppen spiller og synger nye og gamle sange fra Tønder Marsken.
    Her er både glade og sørgmodige sange om alt fra krig og kærlighed til natur og arbejdsliv. Ind imellem krydres det hele med friske og iørefaldende instrumentalstykker, som fortrinsvis er selvkomponerede og dermed selvfølgelig sønderjyske.

    En del af sangene er af kendte forfattere, såsom Jens Rosendal, Hansigne Lorenzen, Andreas Egebjerg Jensen og Mikael Falck fra det sønderjyske. Nogle er fra digte uden kendt melodi, hvortil gruppen har komponeret ny musik.
    Nogle sange er velkendte for mange i det sønderjyske men en hel del sange og digte er mere eller mindre glemte kulturskatte, som nu ser dagens lys igen.
    Det er alle disse sange og digte vi kalder for Marskens Guld – og derfor helt naturligt også er gruppens navn.

    Sangene spænder vidt i alder (1880-2014), i indhold og klang. Til hver sang er der en lille anekdote eller historie, som er med til at gøre sangene nærværende og er med til, at man får digtenes indhold helt ind under huden. Nogle sange har et dejligt omkvæd, som publikum naturligvis kan synge med på.

    Her er dækket op til en rigtig hyggelig café - en god musikalsk oplevelse.
    Marskens Guld består af:
    Maja Bogh: Sang og guitar
    Halvor Bogh: Sang, guitar, 2-radet harmonika og andre strengeinstrumenter
    Jörgen Ehlers: Kontrabas, Cello, Guitar og kor.

    Eftermiddagen er støttet af Jens Thode Jensens Mindelegat. Mange tak.

    Vis detaljer
  • tors
    15
    mar
    2018
    Kl. 16.45 - 18.30Pris: Voksne: 60 kr. Børn 3-12 år: 30 kr. Under 3 år: gratis

    Denne ”Spis-Sammen” denne aften starter med at vi skal opleve jazzorkesteret Syncopators. Vi skal se og høre instrumenterne hver for sig, og vi skal have en lille jazzkoncert, før vi går over til at spise sammen.

    "Spis-Sammen" henvender sig specielt til børnefamilier - MEN alle er velkomne - og denne aften, hvor der er jazz på programmet, er der måske en særlig anledning til at invitere bedste- og oldeforældre, naboer, venner og bekendte til en hyggelig Spis-Sammen.

    I mindre sogne er der flere steder tradition for at styrke sammenholdet ved at spise sammen, og i  Emanuel vil vi gerne styrke sammenholdet og samvær i Skærbæk og omegn ved at arrangere disse ”Spis-sammen-aftener”.

    En Spis-Sammen starter med, at vi får en oplevelse, og derefter er der spisning, så børnene kan komme hjem i seng i ordentlig tid. Denne aften skal man ikke lave mad – vaske op og rydde væk – men blot nyde det sammen i ro og mag.

    Tidsplan for aftenerne:

    16.45 – ca. 17.30 - En kulturel oplevelse - meget forskelligartet - musik, sang, teater, fortællinger, oplevelser m.m.

    17.30 – 18.30 - Man bespises med almindelig god mad.

    Prisen er: 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn mellem 3 og 12 år – børn under 3 år er gratis.

    Køb billet på hjemmesiden senest 3 dage før "Spis-sammen-aftenen"

    Vis detaljer
  • fre
    23
    mar
    2018
    Kl. 19.30Pris: 275 kr. inkl. lille traktement

    WHISKY FOR ALLE inviterer denne aften til whiskysmagning.

    Vi er tre whiskyentusiaster fra Ribe, som gerne vil udbrede kendskabet til god whisky. Ved smagningen i Emanuel præsenterer vi 6 gode kvalitetswhisky, som man normalt ikke finder i supermarkedet.

    Undervejs i smagningen kommer vi ind på særpræg og oprindelse i de skotske whiskyregioner fra det blide Speyside over højlandet til cambletown og vi slutter på Islay med fadstyrke, kraftig røg, salt, tørv og tjære. Samtidig kommer vi også med festen og det gode humør. Der er lagt op til en hyggelig aften med livets vand.

    Der serveres et mindre traktement undervejs i smagningen.

    Billetter kan købes her på hjemmesiden under punktet: billetsalg.

    Vis detaljer
  • søn
    15
    apr
    2018
    Kl. 16.45 - 18.30Pris: Voksne: 60 kr. Børn 3-12 år: 30 kr. Under 3 år: gratis

    ”Spis-sammen” er et begreb, der specielt henvender sig til børnefamilier - MEN alle er velkomne.

    Hunden - menneskets bedste ven, vil være i fokus ved denne Spis-Sammen.

    Vi er nemlig så heldige at få besøg af både to- og firbenede venner fra DCH, hvor formand Christel Gassner Poulsen vil fortælle lidt om hvad klubben tilbyder, samt de fordele der er ved at deltage i træning med sin hund - også selvom den ikke længere er hvalp.
    Som sædvanligt spiser vi sammen
    fra kl.17.30 - 18.30.
    Voksne: 60 kr.- 3-12 år: 30 kr.- under 3 år: gratis.

     

    I Emanuel vil vi gerne styrke sammenhold og samvær ved at arrangere ”Spis-sammen-aftener”.

    Vi holdt den første aften i oktober 2016, og det var en stor succes, som samlede flere generationer – børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Den aften blev afsæt til, at vi i 2018 arrangerer 8 ”Spis-sammen-arrangementer”.

    Idéen er, at man starter med at få en oplevelse, og derefter er der spisning, så børnene kan komme hjem i seng i ordentlig tid. Denne aften skal man ikke lave mad – vaske op og rydde væk – men blot nyde det sammen i ro og mag.

    Oplevelserne er meget forskelligartede – musik, sang, teater, fortællinger, oplevelser m.m.

    Tidsplan for aftenerne:

    16.45 – ca. 17.30 - En kulturel oplevelse

    17.30 – 18.30 - Man bespises med almindelig god mad.

    Prisen er: 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn mellem 3 og 12 år – børn under 3 år er gratis.

    Køb billet på hjemmesiden senest 3 dage før "Spis-sammen-aftenen"

    Vis detaljer
  • man
    16
    apr
    2018
    Kl. 19.00

    Foreningen Emanuel og Emanuels Støtteforening inviterer til generalforsamling.

    Gennem de senere år har foreningens medlemmer støttet talstærkt op om generalforsamlingen. Det er så fantasktisk for bestyrelsen at mærke denne opbakning, og vi glæder os til at se mindst lige så mange til generalforsamlingen 2018 - hvor vi, foruden at afholde generalforsamling, skal overvære overrækkelse af Emanuels Kulturpris, synge fællessange, lytte til små musikalske indslag og se en lille billedkavalkade.

    Og sidst - men ikke mindst - skal vi have det legendariske pølsebord, hvor foreningen er vært ved mad og drikke.

    Vis detaljer
  • tors
    19
    apr
    2018
    Kl. 19.30

    Historisk Forening holder generalforsamling - foredragsholderen er endnu ikke fastlagt.

    Vis detaljer
  • lør
    05
    maj
    2018
    kl. 11.30Gratis arrangement - Historisk Forening er arrangør og vært ved en kop kaffe og en småkage.

    På mindetavlen foran genforeningsstenen står:

    Skærbæk Sogn satte dette minde for Johan Nielsen og Hermann Svendsen, der faldt i frihedskampen 5. maj 1945. Ære være deres minde.

    Hvert år holder Historisk forening en højtidelighed ved mindebrønden kl. 11.30 - det tidspunkt, de to blev skudt.

    Årets taler, som i 2018 er Tove Tersbøl, lægger en buket ved mindetavlen, og vi synger "Altid frejdig, når du går".

    Under højtideligheden er der fanevagt.

    Herefter går de fremmødte i Emanuel for at høre årets tale og drikke en kop kaffe med en småkage til.

    Vi synger "En lærke letted" og "I Danmark er jeg født".

    Arrangementet tager en lille times tid.

    I 2017 talte borgmester Henrik Frandsen.

     

    Vis detaljer
  • ons
    06
    jun
    2018
    Kl. 16.45 - 18.30Pris: Voksne: 60 kr. Børn 3-12 år: 30 kr. Under 3 år: gratis

    ”Spis-sammen” er et begreb, der specielt henvender sig til børnefamilier - MEN alle er velkomne.

    Idéen er, at man starter med at få en oplevelse kl. 16.45, og derefter er der spisning. Man tager hjem, når det passer en - de fleste vil gerne hjem, så børnene kan komme i seng i ordentlig tid.
    Denne aften skal man ikke lave mad – vaske op og rydde væk – men blot nyde det sammen i ro og mag.

    Ved denne Spis-Sammen er det kulturelle indslag lagt i hænderne på Flemming Pedersen. Han tager sin guitar med, så vi skal synge, danse og spille. Storesøster Tove Tersbøl har også fået lov til at give en hjælpende hånd med musikken, og vi glæder os til at superhyggelig og sjov musikoplevelse.

    Derefter står menuen på Pitabrød. En fin sommerspise, hvor hver især fylder sit pitabrød med det, man bedst kan lide.

    Prisen er: 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn mellem 3 og 12 år – børn under 3 år er gratis.

    Køb billet på hjemmesiden senest 3 dage før "Spis-sammen-aftenen"

    Vis detaljer
  • tors
    05
    jul
    2018
    kl. 14.30-16.30Pris: Gratis for pensionister - men tilmelding nødvendig.

    Klik på ordet Plakat, og du får alle oplysninger om dagen:

    Plakat

    Vis detaljer
  • tirs
    14
    aug
    2018
    Kl. 16.45 - 18.30Pris: Småbørn (0-2 år): gratis - men tilmeldes. Børn (3 - 11 år): 30 kr. Voksne (12 - 100 år): 60 kr.

    ”Spis-sammen” er et begreb, der specielt henvender sig til børnefamilier - MEN alle er velkomne.

    På denne Spis-Sammen starter vi med at se "Kejserens nye Klæder" med Andersens Kuffert Teater,

    og derefter står menyen på "Koteletter i fad".

    Køb billetter her senest fredag d. 10. august Spis-Sammen
    I Emanuel vil vi gerne styrke sammenholdet og samvær i vort område ved at arrangere ”Spis-sammen-aftener”.

    Vi holdt den første aften i oktober 2017, og det var en stor succes, som samlede flere generationer – børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Den aften blev afsæt til, at vi i 2018 arrangerer 8 ”Spis-sammen-arrangementer”.

    Idéen er, at man starter med at få en oplevelse, og derefter er der spisning, så børnene kan komme hjem i seng i ordentlig tid. Denne aften skal man ikke lave mad – vaske op og rydde væk – men blot nyde det sammen i ro og mag.

    Oplevelserne er meget forskelligartede – musik, sang, teater, fortællinger, oplevelser m.m.

    Tidsplan for aftenerne:

    16.45 – ca. 17.30 - En kulturel oplevelse

    17.30 – 18.30 - Man bespises med almindelig god mad.

    Prisen er - inkl. vand/saftevand:
    0-2 år: gratis - men tilmeldes
    3-11 år: 30 kr.
    12-100 år: 60 kr.

     

    Vis detaljer
  • tors
    13
    sep
    2018
    Kl. 16.45 - 18.30Pris: Voksne: Småbørn (0-2 år): gratis - men tilmeldes. Børn (3 - 11 år): 30 kr. Voksne (12 - 100 år): 60 kr.

    ”Spis-sammen” er et begreb, der specielt henvender sig til børnefamilier - MEN alle er velkomne.

    På denne Spis-Sammen starter vi med at se skuespil med Stjernens børneskuespillere
    og derefter står menyen på "Boller i karry".

    Køb billetter her til en fin "børn-spiller-teater-for-børn-aften" senest søndag d. 9. sept. Spis-Sammen
    I Emanuel vil vi gerne styrke sammenholdet og samvær i vort område ved at arrangere ”Spis-sammen-aftener”.

    Idéen er, at man starter med at få en oplevelse, og derefter er der spisning, så børnene kan komme hjem i seng i ordentlig tid. Denne aften skal man ikke lave mad – vaske op og rydde væk – men blot nyde det sammen i ro og mag.

    Oplevelserne er meget forskelligartede – musik, sang, teater, fortællinger, oplevelser m.m.

    Tidsplan for aftenerne:

    16.45 – ca. 17.30 - En kulturel oplevelse

    17.30 – 18.30 - Man bespises med almindelig god mad

    Prisen er - inkl. vand/saftevand:
    0-2 år: gratis - men tilmeldes
    3-11 år: 30 kr.
    12-100 år: 60 kr.

    Vis detaljer
  • søn
    30
    sep
    2018
    Kl. 14.30Pris inkl. kaffebord: 60 kr.

    Malene Beck er født og opvokset i Vinum ved Døstrup - datter af Ingeborg og Michael Beck. Hun er arkæolog og museumsinspektør for Østfyns Museer. Malene er den næste i rækken af "gamle skærbækkere", som vender tilbage og fortæller om oplevelser og arbejdsliv siden de forlod fødeegnen.
    Foredraget er også en del af Tønder Kulturuge, som har overskriften "Fællesskaber" og Malene har kaldt sit foredrag: I fællesskab med fortiden.
    Køb billetter her: Malene Beck

    Vis detaljer
  • man
    01
    okt
    2018
    19:00Pris: 295 inkl. velkomstbobler og efterfølgende vadehavstapas

    Lad os i fællesskab nyde en god oplevelse! På første hylde i vores "fællesskab" står et forfriskende glas bobler. På anden hylde i skabet står Alberte Winding og Andreas Fuglebæk klar til at give os en fortryllende koncert. På tredje hylde står en dejlig let Vadehavstapas. På fjerde hylde er en bar fyldt med forfriskende lokale drikkevarer. Vi åbner skabslågerne kl. 19.00 og vi lukker dem igen, når alle hylder er tømt for bobler, musik og mad, som er udskiftet med latter, lune, og glade smil.

    En duo koncert skal helst mærkes som en fortrolig samtale, eller som gamle venner i en velkendt stue, et sted at blive set og holdt af. Alberte Winding og Andreas Fuglebæk evner at spille sig ind på den del af livet, der er poetisk, og man går aldrig fra en intim koncert med det musikalske makkerpar, uden at mærke hjertet banke på ny. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er en duo koncert med Winding og Fuglebæk proppet med varme og genkendelig erfaring med livets ned- og især - opture. Alberte Winding – Sang Andreas Fuglebæk – Guitar & kor
    Køb billetter her - senest tirsdag d. 25. sept. Alberte Winding og Andreas Fuglebæk

    Vis detaljer
  • tirs
    02
    okt
    2018
    Kl. 19Pris: gratis.

    Vi glæder os til at byde dig indenfor til korprøve.
    Klik her for yderligere oplysninger:
    Åben korprøve med Sing'n Swing

    Vis detaljer
  • ons
    03
    okt
    2018
    Kl. 19Pris: gratis

    Sang skaber FÆLLESSKABER
    At synge under bruseren er sikkert meget rart, men hvorfor ikke bruge din stemme sammen med andre i et kor?
    Det er sundt at synge, det giver ny energi og derudover er det smaddersjovt.

    Vi vil gerne invitere alle, som har lyst til at synge, til åben korprøve, hvor du kan få lejlighed til at opleve, hvad det vil sige at synge i et korfællesskab.

    Vis detaljer
  • tors
    04
    okt
    2018
    Kl. 9 - 17Pris: 20 kr. - for at synge, så længe du har tid og lyst

    Der er tradition for at samles om Maratonsang i Emanuel kulturugen, og aldrig har kulturugens overskrift - "Fællesskaber" - passet så godt som i år, for fællessang er virkelig fællesskabsskabende.
    ALLE kan være med - både den gode sangstemme og den helt uøvede og utrænede.
    Er du usikker bliver du løftet af alle de andre, så kom og vær med i dette forrygende fællesskab.

    Du kan hverken være for ung, for gammel eller forkert på nogen måde - alle er velkomne.
    Kom - sæt dig ned og syng af hjertens lyst - vi glæder os til en fyldt sangsal.

    Vis detaljer
  • fre
    05
    okt
    2018
    Kl. 17.30Pris: 279 kr.

    Kultur- og Forsamlingshuset Emanuel inviterer til Running Dinner i kulturugen – en aften fyldt med fællesskab og overraskelser.

    Et gammelt udtryk hedder, at der skal ”arbejdes for føden”, men skal der mon nu ”løbes efter føden”? Nej, der skal ikke løbes, men vi skal bevæge os rundt i området og spise sammen denne spændende aften.

    Alle mødes d. 5. okt. i Emanuel kl. 17.30 til velkomstdrink. Her afgør en lodtrækning, hvor du skal spise forret og med hvem. Når forretten er spist får du at vide hvem, der glæder sig til at servere hovedret for dig og derefter, hvor du skal have din dessert. Når desserten er indtaget, mødes alle deltagere til sidst i Emanuel til kaffe, kage og almindelig hygge.
    Arrangørerne har lavet aftale med forskellige værtspar om at åbne deres hjem og stå for tilberedning og servering af mad for de gæster, der kommer. De forskellige gæster bliver sendt rundt til værtsparrene og spiser på den måde tre forskellige steder, og hver ret indtages sammen med forskellige gæster.
    Så overraskelsen ligger i, at man ikke ved, hvem man skal spise hos, hvad man skal spise – og heller hvem man skal spise med.
    Det er altså Emanuels bud på, hvordan man samler sig i nye fællesskaber.
    Par spiser naturligvis sammen hele aftenen.
    Running Dinner er ikke en idé Emanuel har fostret – idéen er overtaget fra andre forsamlingshuse, som har aktiviteten som en årligt tilbagevendende aktivitet med stor succes.
    Spændende er det, om Running Dinner nu også skal slå rod i Skærbæk.
    Køb billet senest d. 29. sept.: Running Dinner

    Vis detaljer
  • lør
    06
    okt
    2018
    Kl. 15Pris: 300 kr.

    Se plakaten: SKÆRBÆK POWER CLUB og køb billetten: Billetkøb
    Vi inviterer jer hermed til fernisering af udstillingen om Skærbæk Power Club på Lokalhistorisk Arkiv,
    tidligere Skærbæk Museum, Storegade 47, Skærbæk og efterfølgende komsammen/afslutningskoncert i Emanuel,
    Tøndervej 38a, Skærbæk
    Lørdag den 6. oktober 2018
    Program
    Kl. 15.00: Fernisering af udstillingen på Historisk Arkiv, Storegade 47
    Kl. 17.00: Emanuel: Indslag og anekdoter fra tidl. bestyrelsesmedlemmer i Skærbæk Power Club
    Kl.18.00: Spisning: Menu:
    Helstegt pattegris, salatbar, pastasalat, flødekartofler, krydderkartofler, 2 slags dressing
    Kl. 20-24.00: Tommyguns spiller op til alletiders aften
    Alt dette for kun 300,- pr. person, incl. spisning og musik, excl. drikkevarer
    Billetter kan bestilles på www.kulturhus-emanuel.dk og sælges efter ”først til mølle”.
    Max 2 billetter pr. husstand.
    Kom og vær med til en nostalgisk aften hvor minderne har frit spil.
    Hilsen
    Arbejdsgruppen/Skærbæk Power Club

    Vis detaljer
  • man
    08
    okt
    2018
    Kl. 16.45 - 18.30Pris: Småbørn (0-2 år): gratis - men tilmeldes. Børn (3 - 11 år): 30 kr. Voksne (12 - 100 år): 60 kr.

    ”Spis-sammen” er et begreb, der specielt henvender sig til børnefamilier - MEN alle er velkomne.

    På denne Spis-Sammen starter vi med papegøjebesøg fra Papegøjeland i Ballum.

    Der vil komme papegøjer, som man må røre ved og fodre, og der vil nogle, som man "kun" må kigge på.

     

    Efter oplevelsen med papegøjer står menyen står på "Chili con Carne".

     

    Køb billetter her på hjemmesiden senest torsdag d. 4. okt. Spis-Sammen

     

    I Emanuel vil vi gerne styrke sammenholdet og samvær i vort område ved at arrangere ”Spis-sammen-aftener”.

    Idéen er, at man starter med at få en oplevelse, og derefter er der spisning, så børnene kan komme hjem i seng i ordentlig tid. Denne aften skal man ikke lave mad – vaske op og rydde væk – men blot nyde det sammen i ro og mag.

    Oplevelserne er meget forskelligartede – musik, sang, teater, fortællinger, oplevelser m.m.

    Tidsplan for aftenerne:

    16.45 – ca. 17.30 - En kulturel oplevelse

    17.30 – 18.30 - Man bespises med almindelig god mad.

    Prisen er - inkl. vand/saftevand:
    0-2 år: gratis - men tilmeldes
    3-11 år: 30 kr.
    12-100 år: 60 kr.

    Vis detaljer
  • tors
    25
    okt
    2018
    Kl. 19Pris: 50 kr. inkl. et lille traktement til slut.


    Hvornår har du sidst fået et rigtig godt grin? Hvornår har du sidst leet, så tårerne trillede?

    Hvis du synes, det er længe siden sidst, og hvis du synes, at det er skønt at have det sjovt sammen med andre, så er latteraftenen lige noget for dig.
    Måske spørger du: ”Hvad er et latterarrangement?”
    Den indiske læge, Madan Kataria fik ideen til i 1995, da han arbejdede på artikler som f.eks. "Humor, den bedste medicin". Han fik lyst til at se, hvordan daglig latter kunne give bedre sundhed og psykisk velvære. Derfor gik han over i den lokale park, hvor mange indere laver deres morgengymnastik, og han samlede 10-20 i en rundkreds, og de begyndte at fortælle hinanden vittigheder for at skabe latter.
    Hans mål var at få folk til at le i 15-20 minutter hver dag.
    De løb dog hurtigt tør for vittigheder og det var svært for folk at le rigtigt og længe nok.
    Derfor var bevægelsen ved at dø efter blot 14 dages latter!

    Men så faldt Madan Kataria over en slags latter, som man bruger i yogakredse. Her ler man uden grund, og det er denne latterform, der nu bruges i Den Internationale Latterklub. Latter åbner og er et signal om social accept og fællesskab. Latter smitter og kroppen belønner os, når vi ler, ved at producere endorfiner, der giver en euforiserende oplevelse af lykke - man bliver ligesom høj.
    Vi ved alle, at det er godt at le. Latter er et udtryk for livsglæde, den forbedrer sundheden, og latter træner immunforsvaret ved at øge iltmængden i blodet. Latter udvider blodkarrene så blodcirkulationen øges, og latterudbrud øger lungekapaciteten. Latter gør kroppen mindre udsat for infektioner. Latter får os til at slappe af og forbedrer vores evne til at rumme hændelser i hverdagen, som vi ikke har kontrol over. Latter er den bedste medicin mod stress.
    Vores bekymringer føles mindre når vi ler, vi bliver mindre selvhøjtidelige, latter fører til et lettere og sundere liv, og så er det sjovt at le.
    Et minuts latter, giver op til 45 minutters følelse af velvære.Der er således rigtig mange grunde til at le, og dermed lige så mange grunde til at give sig selv, familie, venner, kollegaer og andre en dejlig oplevelse ved at deltage i arrangementet.
    Bemærk at der ikke er plads til kritik af andre eller til selvkritik, når man ler sammen.

    Der er lagt op til en latterrig og sjov aften i selskab med Heine Hansen - en af Danmarks dygtige latterinstruktører.

    Køb dine billetter her:

    Latteraften

     

    Le til verden - og verden ler til dig. Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker.

    Vis detaljer
  • søn
    28
    okt
    2018
    14:30Pris: 40 kr. - køb billet i "Vis detaljer" herunder

    Plakat Indeni

    Der er tradition for, at vi har børneteater i Emanuel den søndag, hvor vi får den hengemte sommertidstime tilbage igen.
    Det bliver en lang dag for mange børn, så da er det godt at se børneteater.
    "Indeni" er en forestilling for de 2 - 6 årige om at kunne gennemskue hvad der er bag noget andet. Vi ser det vi ser, særligt hvis vi ikke er så store, men tit er der noget bag.

    Det sker, at ting ligner noget vi kender; men indeholder noget helt andet, og andre gange ser vi noget helt nyt, som indeholder noget gammelkendt.

    Det er fantastisk at tage denne ”rejse” med et medlevende publikum. En åben forestilling hvor der er plads til at publikum blander sig.

    Ofte spilles forestillingerne af teatre, som hører til på Sjælland, Fyn eller Nordjylland.
    Barkentins Teater kommer fra Ribe, og det er Ole Barkentin selv, der står på scenen.

    Køb billet her: Indeni

    Vis detaljer
  • søn
    04
    nov
    2018
    Kl. 14.30Pris: 60 kr. inkl. kaffebord

     

     

    Leder af "Danernes Verden" - den tidligere "Hjemsted Oldtidspark" -Karsten Eskildsen - gæster caféen med sangforedraget:

    ”Den musikalske Danmarkshistorie”

    Selvom hovedparten af sangene i Højskolesangbogen er mindre end 200 år gamle, repræsenterer tekster, toner og komponister alligevel størstedelen af Danmarks historie. Med  sange og fortællinger kommer vi på et muntert strejftog gennem Højskolesangbogen, der på flere måder sætter historien om Danmark i nyt perspektiv.

    Denne café arrangeres af Emanuels cafégruppe i et samarbejde med korene Sing'n Swing og Skærbæk Egnskor som et debatskabende arrangement.

    Der er ingen tvivl om, at Karsten Eskildsen, med sin store viden og indsigt såvel i historien som i Højskolesangbogen, vil danne grundlag for en god og spændende debat ud fra overskriften.

    Vis detaljer
  • tors
    08
    nov
    2018
    Kl. 19Pris: 120 kr. inkl. kaffe og kage

    Sabine Sørensen har arrangeret flere stuekoncerter, men denne gang har hun lejet Emanuel til en koncert med

    Paul Eastham & Finlay Wells fra bandet COAST
    torsdag den 8.11.2018. kl. 19,00
    vær med til hygge og god musik
    Billetten koster 120.- kr. incl. kaffe og kage
    der kan købes drikkevarer
    første mølle princip, tilmelding på
    41444396

    Vis detaljer
  • søn
    11
    nov
    2018
    ca. 11:30Pris: 75 kr. alt inkl.

    Historisk Forening Skærbæk holder i anledning af våbenstilstandsdagen dette møde.

    Kl. ca. 11.30 starter vi med at spise 3 snitter - inkluderet i prisen (75 kr.) er en øl, et glas vin eller en vand pr. person samt kaffe/the og småkager.
    Herefter holder historiker og forfatter Claus Bundgård Christensen sit foredrag om afslutningen af 1. verdenskrig.
    Claus Bundgård Christensen (f.1968) er lektor i historie ved RUC.
    Som forfatter har Claus Bundgaard Christensen skrevet en lang række bøger og artikler om begge verdenskrige.
    Blandt andet er han forfatter til ”Danskere på Vestfronten 1914-1918”, som blev kåret som årets historiebog i 2009.

    Billetter kan købes her senest 9. nov.: Afslutning af 1. Verdenskrig

    Vis detaljer
  • fre
    16
    nov
    2018
    Kl. 18.30Pris: 250 kr. eks. drikkevarer


    Emanuels julefrokost er blevet en herlig tradition med god mad og drikke, fin musik, en munter julehistorie og hyggeligt samvær for alle.

    Menuen er lige som i 2017 lagt i hænderne på køkkenchef Claus Ostenfeldt, der vil fremtrylle en traditionel julefrokost med kendte retter. Sidste år fik vi solæg, og det var så stor en succes, at det må vi gentage.

    Som sædvanligt vil det smukke rum vil være pyntet fint op, og de mange levende lys vil spejle sig i glassene.

    Midnight Music spiller, mens vi spiser, og senere vil de give os mulighed for en dans.

    Billetter til denne festlige og hyggelige aften koster 250 kr. ekskl. drikkevarer og kan købes hos Paletten v/Lis Jønsson, under på punktet "Billetsalg" på Emanuels hjemmeside eller her: Julefrokost
    Sidste frist for køb af billetter er fredag den 9. november 2018.


    Vi holder i år julefrokosten fredag, da lørdag d. 17. nov. er en historisk dag - nemlig hundredårsdagen for H.P.Hanssens store tale på Folkehjem i Aabenraa. Vi ved, at det bliver festligholdt på Folkehjem, og det har vi bestemt os for ikke at blokere for.

    Vis detaljer
  • søn
    02
    dec
    2018
    Kl. 14.30Pris: 40 kr. - køb billet i "Vis detaljer" herunder

     
    Emanuels børneteater-juleforestilling er altid velbesøgt, så et råd er at købe billet på forhånd for at være sikker på at komme ind:

    Ida er flyttet for sig selv, og der er rod over det hele. Nyt hus og fyldte kasser, der kun venter på at blive pakket ud. Så julen bliver sprunget over i år. Men pyt med det, for det bedste er, at fra nu af er der ingen, der skal bestemme, hverken om der skal holdes jul, eller hvor tingene skal stå. Og dog – i det nye hus bor en nisse – en RIGTIG nisse. Den elsker risengrød og er glad for, at der er flyttet et rigtigt menneske ind, så den igen kan få sin grød. Den leder, roder i tingene, flytter kasser, leder og i det hele taget rumsterer, så man skulle tro, der var mus eller rotter overalt. Men der er ingen grød! Så nu må den, med nisselist få Ida til at lave julegrød så der kan komme julestemning
    Nissetryllerier og forvekslinger driver historien frem – og Ida må se i øjnene, at man ikke bare sådan kan springe julen over.
    Køb billet her: En rigtig Nisse

    Vis detaljer
  • ons
    12
    dec
    2018
    Kl. 19.30Pris: 75 kr. inkl. kaffebord.

    Der er nogen, der siger, at det slet ikke bliver rigtig jul, hvis ikke man har været til Skærbæk Egnskors julekoncert i Emanuel.
    Om det er sandt, skal vi ikke sige, men det er sandt, at rigtig mange har det som en god tradition at komme til korets årlige koncert.
    Og det siges, at derefter er man i julehumør!!!!
    Billetter á 75 kr. inkl. kaffebord købes ved døren.

    Vis detaljer